Vittu...

 

Titel: Vittu
Forfatter: Iben Mondrup 
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2021
Sider: 328
Anmeldereksemplar
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/ 6

Om Bogen...

Året er 1965. Det danske, barnløse par, Eva og Berthel, har slået sig ned i den grønlandske by Upernavik, hvor Berthel bestyrer den lokale butik, Eva går hjemme og længes efter at få et barn. Som tiden går uden Eva bliver med barn selv. Synker Eva længere og længere ned i mørke. Men da parrets grønlandske hushjælp bliver gravid for 3 gang og føder lille Vitus, adopterer Eva og Berthel ham og hans fire år ældre søster, Tabita, de rejser over hals og hoved hjem til Danmark. 

Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn.
Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. 
Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. 
Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse. 

Mine ord...

Vittu er en selvstændig fortsættelse, af Tabita. Men vil anbefale, at man starter med at læse Tabita. Inden man giver sig i kast med den her, da man får en hel del viden om Vittus forhistorie.

Vittu er også en af den slags romaner, der kryber helt ind under huden på læseren ligesom forgængerne Tabita er. 

Det er en gribende fortælling om familier og kærlighed og børn, som ikke får lov til at være sig selv. 

Det er også en fortælling om svigt og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed. Ikke kun fra barnets side, men også fra den voksende. 

De voksende altid vil have et stører ansvar, end børn nogle sinde ville få.

Efter jeg havde læst Tabita, var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte bare læse videre i Vittu. Vittus ophold slutter nemlig meget brat, ved Eva og Berthel i Humlebæk hvor han var de første år at sit liv.

Hvad der ligger til grunde for det, kan jeg ikke afsløre noget meget om. Da det ville ødelægge læseoplevelsen.

Jeg følte mig tryllebundet, helt fra starten af. Sider nærmest vende sig selv.

Bogen er både smuk, dramatisk, skræmmende og med stof til eftertanke. 

Vittu er en af den slags bøger, man slet ikke er færdig med, selv om den sidste er vendt. Den chokeret mig nemlig flere gange og jeg måtte til tider ligge bogen fra mig, for det var ikke alle indtryk var lige nemme at sluge og nogle at tingene gjorde helt ondt i mit moderhjerte.

Selv i dag, sidder bogen stadig fast i mig. 

Slutningen på bogen, var noget af det mest fantastiske jeg har læst. Men hold nu op en masse ting de 2 søskende skulle igennem før de ``rigtig`` kommer hjem igen.

Jeg vil varmt anbefale bogen om Vittu til andre. Iben skriver fantastisk. Det er en bog som sætter sig fast i dig.

Denne bog, er en jeg helt sikkert ville kunde finde på at læse igen om nogle år. Så ja den får min varmeste anbefaling

Randi Nielsen.