Titel: Bibliotekaren fra Auschwitz
Forfatter: Antonio Iturbe.
Forlag: Hr. Ferdinand.
Udgivet: 20/4-2021.
Sider: 304.
Genre: Roman.
forside Illustration: Sofie Winding studio.
Bagside tekst.
Fjortenårige Dita føres med sine forældre fra Terezín-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau af nazisterne. Her bliver hendes opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart – et lille bibliotek bestående af de bøger som det er lykkedes lejrens tilfangetagne at smugle forbi vagterne. Men bøger er farlige, og forbudte. De får mennesker til at tænke. Allerfarligst er de i Blok 31, børnenes barak, hvor selv den mindste overtrædelse af reglerne kan medføre store konsekvenser. Det var ikke noget stort bibliotek. Faktisk bestod det kun af otte bøger, hvoraf nogle var i meget dårlig stand. men det var bøger. på dette dystre sted, hvor mennesker havde nået sit mørkeste punkt, var disse bøgers tilstedeværelse et minde om mildere og mindre triste tider, hvor ord var stærkere end maskingeværer.
Under 2 verdenskrig var det forbudt for alle jøder. Børn som voksende at tillære sig ny viden, både i form at uddannelser og læsning af Litteratur.
I Auschwitz-Birkenau opstod Blok 31, som en del af Familielejren. Det var en meget atypisk barak, hvis man sammenligner med de andre barakker i Auschwitz. Der var ingen etagesenge, men små stole og border børnene kunne sidde og lege ved, da de hver aften, skulle tilbage til deres familier i de andre barakker.
Det er Takket være en mand ved navn Fredy Hirsch, der havde en evne til at kunne forhandle med de nazistiske ledere at den opstod.
Han opgav nemlig sin stilling som kapo for at kunne blive leder over barak 31 og være noget for de stakkels børn og lærer dem basale ting og skabe en så normal hverdag som mulige for dem så de glemte sulten og de ting som forgik rundt om dem et par timer om dagen.
Børn i blokken havde hemmelige, improviserede lektioner, undervist i små grupper efter alder. Og det er her verdens mindste bibliotek opstod. Det bestod af 8 meget slidte bøger som er blevet smuglet ind i Auschwitz og som ville koste dem livet, hvis de bliver opdaget. Det er lige netop her Fjortenårige Dita kommer ind i billedet. Hun får nemlig den fornemme opgave at sørger for at bøgerne bliver fundet frem hver morgen og samlet sammen og gemt væk hver aften, inden børnene forlader blokken og skal tilbage til deres forælder, de de andre barakker.
Hvis SS-patrulje nærmede sig, blev de hemmelig timerne hurtigt til spil, eller børnene begyndte at synge tyske sange som er tilladt, mens de forsøger at gemme de dyrebare bøger af vejen så de ikke bliver opdaget.
Nasisterne finder også hurtigt ud af at hvis de lader børnene være i blok 31, ville de får en beder arbejdskraft ud af forældrene og give dem håb. Men det er kun en del af SS plan, de ville nemlig lave et glansbillede at vise frem. Hvis der kom komme besøg ude fra, fra fx Røde Kors. Så alle ude fra bliv i den illusion at det hele var så perfekt og fangerne har det godt.
Det skal ikke være nogle hemmelighed, at jeg læser alt hvad jeg kan komme til som omhandler 2 verdenskrig. da jeg syndes det er et meget interessant emne og en tid som aldrig må glemmes.
Jeg syndes det er en meget gribende roman, som går lige i hjertet. Da det jo ikke er fiktion, men virkelig hændelser som er forgået.
Det eneste jeg kan komme på som ikke så positivt, er at der er mange forskellige navne/personer man skal holde styr på. Jeg er godt klar over som læser at det er den eneste måde bogen kan funger på, da alle personerne har en vigtig rolle. Jeg er sikker på at læser jeg den igen så ville jeg få et helt andet billede af den.
Dita Kraus er i dag en ældre kvinde som bor i Israel hvor hun emigreret til sammen men sin mand. De blev gift i Prag og fik deres første barn i 1949. Det var også i 1949 de emigrere til Israel for at starte forfra, de fik sammen tre børn og 4 børnebørn. Dita tager stadig flere dage om året tilbage til Prag, hvor hun opholder sig i en lille lejlighed.
Fakta om Auschwitz.
Auschwitz var den største af nazisterne lejre. I alt døde der 1,1 millioner mennesker mellem 1940 og 1945. Heraf anslås det, at ca. 200.000 døde af sult, sygdom eller overanstrengelse, mens ca. 900.000 blev henrettet. De fleste ved gasning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar